Print
Category: Blog
Hits: 69

INTRODUKTION

 

 

I denne artikel kommer jeg med et meget specifikt redskab til en del af dine Worldbuilding, det skal ikke ses som gospel, eller ses som værende den eneste måde at gøre det på, eller en komplet måde at Worldbuilde på, jeg går ikke ind for formularer. Artiklen er et udtryk for en vinkel at starte sin post-apokalyptiske verden på, hvis man har problemer med dette. Det er et pejlemærke eller nogle retningslinjer sammensat for at gøre processen lettere. Artiklen vil nok ræsonnere mest med Arkitekt Forfattere (altså forfattere der planlægger inden de går igang med at skrive kontra de intuitive.)

 

 

HVORDAN UDARBEJDER MAN EN POST APOKALYPTISK VERDEN?

 

 

Velkommen tilbage til denne uges artikel, i sidste uges udgave, kom jeg med en kort introduktion, til hvad Worldbuilding er i sin essens, og hvad det kan bruges til for at samle tema, fakta, og historie, samt gøre selve fortællingen mere troværdig. Men jeg følte at sidste uges artikel var lidt for vag beskrevet, i forhold til eksempler.

Derfor tænkte jeg at tage et genre specifikt eksempel, og vise en måde man kan konstruere sit forarbejde til sin post-apokalyptiske verden. 

Jeg har skrevet 4 bøger i denne genre, og har lært lidt af hvert i mit forsøg på at udpensle en ægte post apokalyptisk en af slagsen.

Så lad os kigge nærmere på genren post-apokalyptisk... men først en lille gennemgang af artiklens indhold.

Denne uges artikel omhandler følgende emner:

 

1. Introduktion til Geo

2. Apokalyptisk Begivenhed

3. Setting vs. lokation

4. Hegaliansk Dialektisme

5. Din Verdens Regler

6. Nuancer

7. Kampen Mod Tiden

8. Hvordan Man Sætter En Post-Apokalyptisk Verden Op



1. INTRODUKTION TIL GEO

 

 

Hvad mener jeg med Geo? Hvad har det med Worldbuilde en post-apokalyptisk Setting? Jeg vil opfordre jer til at læse videre da det kommer hele vejen rundt igen.

Geo i denne forstand har at gøre med kontrol over geografien i en international forstand.

Geopolitik handler i den grad mere om hvordan man udøver international kontrol igennem hård eller blød magt og har at gøre med de internationale relationer bundet af geografien. (Hård magt er den direkte måde at udøve magt som politi, lovgivning, domstol, eller militært. Blød magt er indirekte magt, eller den usete hånd, der manipulativt udøver sin kraft, som fx Frankrigs forsøg på at introducere fransk som hovedsprog i store dele af Afrika, det er en måde at udøve blød magt på.)

Okay hvad har det med en post apokalyptisk Setting at gøre?

Alt dette kommer an på hvor på spektrummet man svinger fra at fortælle en sociologisk historie... altså en der fokusere på institutionelle dilemmaer, eller om den er psykologisk... altså om den handler mere om følelsesmæssige problematikker.

Dermed ikke sagt at man i en psykologisk historie ikke kan have fantastisk Worldbuilding, den er måske mere begrænset i form af færre karakterer da det ikke handler om at komme for tæt på en karakter, men fokuspunktet er spredt ud. (Altså på mange POV’er)

Dermed er det lettere i en sociologisk historie at vise en meget større del af din verden, og dens forskellige filosofier, magtstrukturer, religioner, økonomier etc.

Det er her Geo kommer ind i billedet, når man bruger Geo, som i en international kontekst forbundet af geografien, har man med fem aspekter at gøre. A) Geopolitik, B) Geostrategi, C) Geoøkonomi, D) Geoteknologi, E) Geohistorie

A) Geopolitik, hvordan man udøver sin internationale hård eller blød magt, for at få kontrol over geografisk vigtige politiske mål.

B) Geostrategi, er den strategiske fordel, ved et hvis område, der har international betydning

C) Geoøkonomi, er den logistiske del af økonomien, der muliggør at man kan dominere et område. som for eksempel, transkontinentale motorveje eller togbaner.

D)  Geoteknologi, udvikling, og produktion af teknologi der skal bruges for at udvinde naturressourcer.

E) Geohistorie, er historie ud fra forandringer i miljø og samfund på et geografisk plan. 

Dette bringer os videre til næste punkt i artiklen.

 

 

2. DEN APOKALYPTISKE BEGIVENHED

 

 

Dette kan beskrives som det mest definerende karakteristika der har ledt det internationale samfund mod afgrunden, og forårsaget det nye politiske, økonomiske, sociologiske, klima til at blomstre eller gå i forfald. Kort sagt hvordan det har påvirket samfundet og dets folkefærd.

Det kan være en altødelæggende men kortvarig atomkrig, eller en Alien invasion.

Det er forskelligt fra genre til genre hvorvidt Worldbuilding er essentielt til temaet, og nu tager vi jo et genre specifikt eksempel.
Så derfor kommer det også til specifikt at betegne hvad den apokalyptiske begivenhed har gjort for at verden ser sådan ud, og hvordan den apokalyptiske begivenhed afspejler temaet i din historie.
Hvad mener jeg dog med det?
Hvis ens tema er handler om grådighed, så kan historiens tema afspejles i den apokalyptiske begivenhed; der er fx. Handler om klimakrisen, altså hvorvidt vi før og efter katastrofen altså udnytter den samme grådighed.
Så den apokalyptiske begivenhed hænger direkte sammen med temaet, og dens efterfulgte post-apokalyptiske verden.

 

 

3. SAMMENHÆNGEN IMELLEM GEO OG DEN APOKALYPTISKE BEGIVENHED

 

 

Når man skal coine ens egne, bud på hvordan verdenen udspiller sig uden at ligne tidligere værkers udspil, er det vigtigt at ens Worldbuilding i forhold til samfundsstrukturer, er velovervejet. 

Ment på den måde at hvert skridt virker logisk, sandsynligt, selvom der er tale om overnaturlige begivenheder. (hvis man laver et Hard Worldbuilding System)

Så for at få et overblik over ens verdens interne struktur, kunne det være en god ide at fokusere på en tidslinje der dokumenterer samfundets udvikling og afgøre ting som, hvorvidt der er, internationalt samarbejde, organisation, krig, ressource mangel, nye usete udfordringer.

JEG FORESLÅR AT DEN APOKALYPTISKE BEGIVENHED ER VELOVERVEJET OG GENNEMTÆNKT TIDLIGT!

Derfor hvis man vil have en verden der afspejler Geos konsekvenser, så ville jeg foreslå at fokusere på en velovervejet tidslinje der inkluderer de fem G'er og jeg vil give nogle eksempler på hvad de forskellige emner indenfor Geo handler om, i en kontekst hvor der bliver brugt virkelige scenarier til at beskrive de forskellige undergrupper af G'er.

A) Geopolitik: Lad os tage eksemplet med Frankrig igen, Frankrig vil stabilisere Fransk som det hovedtalende sprog i deres tidligere kolonier, det er en form for Neokolonialisme hvori de bliver mere afhængig af Frankrig for at deres administration hænger sammen, Frankrig har haft en lang historie med intervention, både økonomisk og militært i deres tidligere kolonier i Afrika. Så derved ved at indføre Fransk som hovedsproget ved at udøve den indflydelse de har i regionen er derfor et Geopolitisk mål.

B) Geostrategi: Russerne ejer at lille stykke land kaldet Kaliningrad, der adskiller Polen og Hviderusland, der er et lille stykke land imellem de to nationer, som forbinder Kaliningrad og Hviderusland kaldet Suwalki der er under NATO, men Rusland har formået at få lov til at transportere militært udstyr osv. til Kaliningrad... Hvis vi nu tog et relativt simpelt scenarie; Hvis en virus udraderede store dele af befolkningen, vil der forekomme magt vakuummer da nye sejrherre der har stormet konflikten bedre ville få en trumf, og ville kunne udnytte deres momentum. Derfor hvis Rusland havde formået at klare virussen bedre end Polen, og havde desperat brug for ressourcer som Polen havde, så kunne Rusland invadere Polen da de har en Geostrategisk interesse i at beskytte Kaliningrad, da det er en del af deres overordnet missil forsvarssystem. Samt at udnytte situationen, til at sikre Geostrategisk dominans i regionen.

C) Geoøkonomi: Tag Kinas "Et Bælte En Vej" Initiativ, som skal bygge infrastrukturs projekter i store dele af verdenen, også kaldet den moderne silkevej. (Silkevejen var en rute der strækkende sig i løbet af tusindvis af år, fra Rom hele vejen til Indien, og sluttede i Shanghai. Det var et velforsynet handelsnetværk.) Dette projekt altså; "Et Bælte En Vej" er en serie af rentefrie lån med skruppelløse konsekvenser. Det er nemlig lån til rentefrie infrastrukturs projekter i lande der ikke har råd til sådanne uden udenlandsk hjælp. Derfor bliver det attraktivt mange steder hvor Kina opererer Geoøkonomisk. Men hvad er det specifikt i denne kontekst så?
Et Geoøkonomisk mål i denne kontekst er jo så for Kina at kontrollere ruterne hvor de kan profitere mest på, og gøre landene i højere grad afhængige af Kina, ved samtidig at skubbe ressourcer og andet gods ud af landene imod Kina.
Derfor bliver det et Geoøkonomisk mål for Kina at sikre ruter til de kinesiske firmaer der har godt af disse infrastrukturs, projekter.

D) Geoteknologi: Hvis man har naturressourcer som man kan udvinde, har man med geoteknologi at gøre, det er så simpelt at jeg ikke finder en videregående argumentation nødvendig.

E) Geohistorie: Beskrevet længere oppe, men historie ud fra et perspektiv med fokus på; menneskets påvirkning af geografien på et internationalt plan.

Så hvordan popper vi dem ind i en tidslinje?
Simpelt, man kan lave mange tidslinjer med forskellige udfald, f.x Booktuberen, Hello Future Me, foreslår at man, lave en tidslinje der dokumentere samfundet, Kulturelt, Økonomisk, Geografisk, Religiøst, Teknologisk og Politisk. Men når det kommer til post-apokalyptiske historier, (ihvertfald i nyere eller moderne tidsaldre) så er verden i højere grad afhængige af hinanden for at infrastrukturen kunne hænge sammen. Det var man på sin vis også i tidligere tider, men det er en udvikling der eskalere hurtigere i takt med det økonomiske samarbejde.

 
Derfor tror jeg man kan nyde godt af at lave en tidslinje der har fokus på de 5 G’er. Så lad os tage et eksempel.

Man kan dele det ind 4-5 punkter, altså de 5 G’er bortset fra Geohistorie, man kunne nok godt lave en tidslinje uden den.

Så hvis historien, handler om en virus der for alt internationalt samarbejde til at ophøre ligesom i Stephen Kings The Stand. Så kan man dokumentere en lign. Udvikling følgende: (De 5 G’er repræsenteret af bogstaverne ligesom ovenfor i eksemplerne.)

 

4. SETTING VS. LOKATION

 

 

Nu da vi har skabt en model med eksempler på hvordan G'erne kan bruges i praksis til at worldbuilde samt bruge dem til at konstruere en tidslinje den kan afspejle realistiske geopolitiske/økonomiske... osv. konsekvenser og reaktioner, der kan lede til en spændende realistisk, og logisk apokalyptisk begivenhed, plus dens opspil samt, udkommet... altså den post apokalyptiske verden. Så kan vi gå videre til næste skridt.

at finde et scenarie der er spændende, der er mange måder at konstruere et scenarie og det har per definition mange navne.

En af disse navne, er nemlig, en Setting, forskellen på en Setting en lokation, er at en Setting er et scenarie, eller en begrænset platform hvor et hvis scenarie kan udspilles.

Hvorimod en lokation er de fire murer i "stykket" der holder bogens illusion sammen.

Altså hvis historien foregår på Colosseum... så er lokationen Colosseum.

Hvis historien handler om en tapper general kaldet Maximus der er arving til tronen, og får sin magt taget fra sig, derefter gjort til flygtning og slave af hans ærkerival Kommodes. Hvorefter han skal overleve i arenaen, for at til sidst konfronterer Kommodes, for mordet på Marcus Aurelius, hans adoptivfar. Så har man en Setting, fordi det er en platform hvorpå et brætspil af begivenheder kan udfolde sig, med de regler man har sat.

En anden måde at anskue hele aspektet på, er hvis en lokation er scenen som skuespillerne spiller på, (altså karaktererne i bogen) så er Setting, et sted hvor et meget specifikt scenarie kan udspille sig, ligesom et videnskabeligt eksperiment. Hvor det adskiller sig fra et videnskabeligt eksperiment, er nemlig at i stedet for at man forsker med et specifikt formål for at lære noget, man kan profitere eller innovere på, så er udfaldet et moralsk et af slagsen.

Sat op med nogle meget specifikke rammer, der kan muliggøre et specifikt scenarie, hvis man skal tage et eksempel på et skræmmende men godt eksempel på et psykologisk drama, der handler om karakter valg. Kan man tage kult klassikeren The Cube, grunden til dette er relevant er nemlig, at filmen omhandler karakterer der bliver presset ud for at få to moralske dilemmaer sat op mod hinanden, udfordringen, fjenden eller antagonisten er på et grundlæggende plot basis den nærmest labyrint agtige Setting de er blevet sat i, filmen hvis folk ikke ved det handler bogstavelig talt omhandler en gruppe mennesker i et videnskabeligt eksperiment hvor de skal overleve en række firkantede burer, der har åbninger der leder til andre rum, nogle rum slår dem ihjel andre er sikre samtidig flytter rummende rundt på skift, i deres forsøg på at finde ud, kæmper de med hinandens svingende moral og loyalitet.

Derfor er det et andet godt eksempel, på en moralsk undersøgelse.

Men det er ikke alle historier der fokuserer på en specifik moral, nogle historier, fokusere bl.a. på institutionelle problematikker, så som, systemers korruption, dobbeltmoral, fejl, ustabilitet, ondskab, retfærdighed, osv.

Eller på ulemperne, fordelene ved visse systemer/institutioner det er forskellene igen på sociologiske og psykologiske fortællinger, enhver historie, vil naturligvis vise aspekter af begge dele, men man skal mere se det som spektrum, der definere hvor meget af hvert man har som indhold i sin fortælling, hvorvidt historie fokuseret, og måske i det hele ens overordnet værk, mere er interesseret i karakterernes personlige traumer og dilemmaer, en hvad institutioner, politikere samfundet generelt har af forventninger, krav, og hvordan de modstridende ideer kommer i konflikt, og viser deres mørke og lyse sider.

Det er her der er tale om hvad dit tema i historie, altså bindeleddet skal være.

 

 

5. HEGALIANSK DILEKTISME

 

 

Det her man kan dele temaet op i mindre bidder for at gøre det overskueligt, beskriveligt, og ordentlig gennemført. Tema er et vagt defineret term. Stephen King beskriver skriveprocessen, som værende at sidde ved et lejrbål, omgivet af tåge, hvor man venter på at ens karakterer langsomt kommer ud af tågen, og sætter sig og fortæller en deres historier. Det er lidt sådan jeg især ser temaet som at være.
Temaet i min optik skal helst komme så tidligt som hurtigt, og defineret før man gennemarbejder noget andet.
Det er simpelthen så essentielt, at man etableret de tre punkter så hurtigt så muligt.
Fx. Hvis man ved man vil skrive en post apokalyptisk historie så er det vigtigt at tage udgangspunkt i genrens tropes og klicheer, altså områder man vil imitere og innovere, udforske etc. kontra områder man vil, undgå at imitere eller falde ned i samme kløft som tidligere forfattere har gjort.
Måske var det ikke deres skyld, måske var de banebrydende da de fandt på ideen, men år med for meget overbrug af imitér fra andre forfattere på enten teknikker, situationer eller lign. personlighedstræk, har gjort at ideen udkørt eller forventet. Til en sådan grad at den afskyes eller ses som et billigt træk.
Hvad har alt dette med Hegaliansk Dialektisme at gøre?
At Finde på et originalt tema hænger sammen med hvilke tropes du vælger at bruge og hvilke klicheer du vælger at fravælge.
Basically gatewayen til temaet i en post apokalyptisk bog er nemlig ikke at finde på et nyt tema, det er nemlig gjort en million gange.
Alle temaer er udforsket hvad der er interessant, er hvilke problematikker du kan stille dine karakterer i igennem moralske valg du finder nært til dit hjerte som du vil fortælle.
Derfor skal du innovere på klicheer og skabe nye tropes i stedet for at forsøge at være nytænkende med selve temaet, det skal tjene sig selv. Derfor skal temaet være defineret fra starten af og derefter brydes ned i mindre dele. En model man kan benytte sig af er Hegaliansk Dialektisme.
Jeg har benyttet det i årevis, og kan på sin mode vise sig i denne kontekst som værende konstrueret følgende

Tese: Protagonistens Tematiske Synspunkt

Antitese: Antagonistens Synspunkt

Syntese: Moralen eller konflikten imellem de to tematiske synspunkter, og dens sammensvævning.

Hvad mener jeg med Tesen? Hvad mener jeg med Antitesen? Hvad mener jeg med Syntesen?
Ovenover dette ser man et skema over tre måder at anskue temaet på.
Den første er hvad protagonistens synspunkt ud fra et moralsk perspektiv, altså hans side af det tematiske spørgsmål.
Det tematiske spørgsmål er bare en måde at udarbejde hvad man vil udforske inden for et tema.
Altså en side af et moralsk dilemma.

Hvis det tematiske spørgsmål lyder på hvorvidt, kunstig intelligens har fri vilje eller ej. Så kunne historien foregå om en forkæmper for kunstig intelligens rettigheder. Så protagonistens synspunkt ville være, Kunstig Intelligens fortjener samme rettigheder som mennesker, da de har fri vilje.
Hvorimod Antitesen eller Antagonistens synspunkt kunne lyde; vi har skabt kunstig intelligens det er ejendom ikke frit tænkende væsner.
Syntesen eller amalgamationen af konflikten imellem disse to ideer, er så Syntesen, det er lige meget om de har fri vilje eller ej, intet intelligent væsen skal være ejet af andre, da er i stand til at udtænke komplekse tanker.


Se man har allerede hvad man kunne kalde en tematisk ark.
Protagonistens synspunkt bliver udfordret (Akt 1.) Derefter møder han antagonistens indflydelse. (Akt 2-3) og så (Akt 4) Møder han Antagonisten og bliver til Syntesen, da hans ideer kulminerer med antagonisten, og derved forandres.

Hvad har det så med en Setting/lokation, den apokalyptiske begivenhed, og Geo Politik at gøre?
Flere områder faktisk.

Man kan benytte sig af den samme model altså Tese/Antitese/Syntese, til at drafte sin apokalyptiske tidslinje. Hvis man har udtænkt temaet på forhånd. Og det er en del lettere når man har et redskab i tågen til at regne visse tematiske konflikter ud på forhånd, eller give rum til at dem der skriver intuitivt at have et kompas.

Det samme gælder for din verdens tematiske regler. Hvilket leder os til det næste emne.

 

HVAD DEFINERE REGLERNE FOR EN SETTING?

 

Reglerne er defineret ud fra det tema man har sat sig for at skrive. Samt moralen i ens historie man prøver at fortælle.
Så en kombination af Hegaliansk Dialektisme vi så ovenfor i Tese/Antitese/Syntese modellen.
Så hvis man prøver at gå imod temaet, så går man imod døden, enten symbolsk, eller bogstaveligt.

Så hvilke tematiske brud og løfter vil der være i historien afhænger (i denne model) af hvad der er lagt af det overordnede tema og underpunkterne, underpunkterne kan jo variere fra person til person, og forholder sig i en mærkelig blanding af karakterer, tema, plot og omstændigheder. Men de skal i hvert fald igennem subplots, og hovedplottet afspejle forskellige aspekter af temaet, og vise sig at være variationer af hovedpersonens personlighed/valg han kan træffe veje han kunne have valgt, eller hvem han hader eller aspirere til at være (hvis man altså vælger denne model. Det er selvfølgelig retningslinjer og dette er blot en måde at gøre det på.)

 

 

7. NUANCER

 

 

Når man Worldbuilder og især indenfor Worldbuilding af post-apokalyptisk fiktion, så er der mange klicheer man kan ved uvidenhed komme til at benytte. Det tror jeg alle har.
Men allermest i post-apokalyptisk fiktion, er kontrast typisk en mangelvare, det er en balancegang imellem at være for dyster, eller for at være for lys. Samtidig med at temaet skal afspejle sammen med karakterarken, protagonistens moral, og den skal være i konstant balance med historiens "lethed".
Eller på en mindre idiosynkratisk måde: "Protagonisten skal bære at være temaets forkæmper, om det er en byrde eller en velsignelse, kan variere. "

Eller ud fra et Worldbuilding perspektiv, kan man sige...
Kontrasten imellem temaets refleksion, og historiens toneleje, må implicit dirigeres udenom ekstremerne.
Hvad mener jeg dog med det?
At på en meget subtil måde må man navigere igennem lykkelige og ulykkelige, eller tragiske, komiske, farlige, spændende øjeblikke, i forhold til hvad ens verdens retningslinjer tillader.
Men uden at dette kommer til at være så ekstremt, at det bliver utåleligt, medmindre dit formål er at skræmme dit publikum så meget at de ikke vil overveje et så dystert scenarie. Så de prøver at undgå det fra at ske.
Men lad os antage at du vil underholde dit publikum, med interessante karakterer og konflikter, og en nuanceret Worldbuilding.
Så er det godt at afspejle din verdens tematikker, problematikker, og karakterer samt deres valg igennem din Worldbuilding.


6. HVORDAN GØR MAN DET?

 

Ved at vise dine problematikker, igennem karakter valg, det kan være rent plot fokuseret, et kært øjeblik imellem to elskende, hvis dine læsere, deres uendelige øjne, eller en privat stund imellem to i fred.
Eller en krise situation, hvor medicin er sparsomt fordelt, over landskabet og det kræver valg at ofre et medlem for gruppens skyld, man kan afspejle mange karakter træk, personligheder, tematikker, problemstillinger samt filosofier op i forskellige træk baseret på din Worldbuilding og plot.
Nogle karakterer ville forsvare at efterlade en såret, for gruppens velbefindende eller fordi de ikke selv ville risikere farer. Eller nogle vil rejse sig og forsvarer de menneskelige værdier og risikere sig selv for at redde et medlem af gruppen.
Der er mange dynamikker man kan dykke ned i for at udforske de nuancer, så de lyse punkter gør de mørke mørkere, og de mørke punkter gør de lyse lysere.

Det er et par emner tilbage at dække inden jeg kan runde artiklen af. Bl.a. Det følgende emne:

 

7. RÆSET OM TIDEN

 

I ethvert post-apokalyptisk scenarie, vil der (medmindre det er total ødelæggende) være en tidsgrænse for hvor lang tid den post-apokalyptiske verden kan eksistere, kort sagt hvor lang tid, der går inden verden bliver genopbygget. Man kan se eksempler på Fallout Spil Serien, som stadigvæk er et post-apokalyptisk helvede 200 år efter atomkrigen.
Selvom det virker til dels urealistisk, kan det skyldes deres store udvalg af monstre der holder befolkningsvæksten nede og gør organisation svær, samtidig med at slavehandlere og bander der stjæler og dræber… Skaber et samfund hvor man er hurtigt på aftrækkeren bogstaveligt talt.
Men selvom der er undtagelser for at holde en post-apokalyptisk verden kørende over 100 år. Falder mange af dem inden for denne radar.

Så lige meget om der er tale om en verden der har lang tid om at komme sig katastrofens konsekvenser, eller en der relativt hurtigt kommer over den, så er ræset om tiden der til at huske. Man kan derefter finde ud af hvor lang tid efter apokalypsen man vælge at placere sin historie. Hvorvidt man kan beregne hvor lang tid det tager, om at komme sig efter katastrofen.

Hvilket Leder mig til næste punkt…

 


8. HVORDAN MAN SÆTTER EN POST-APOKALYPTISK VERDEN OP?

 


Det er både et utroligt let og svært spørgsmål at besvare, da det kommer an på hvor logisk, sandsynligt og realistisk du vil afspejle din Worldbuilding, kontra hvor meget vidunder du vil indføre i din verden. (Jo mere urealistisk en verden jo mere vidunder kan du introducere) men man har også faren ved at ens verden bliver for uhåndgribelig til at sætte op.
Det er måske en god ide at sætte det op på at spektrum, fra realisme, til vidunder, eller det man kan som forfatteren/booktuberen som går under Aliaset ”Hello Future Me” siger… Så er det et spørgsmål hvorvidt man har Soft eller Hard Worldbuilding (Dette er ikke Hard eller Soft magisystemer, men Worldbuilding jeg snakker om)
Soft Worldbuilding ses mest i Asien, hvor det kan defineres som at være fraværet er for høje logiske regler der følger en struktur, og måske er en udefineret tidsalder mange Animer og Mangaer fokuserer netop på en meget tidsløs Setting når de Worldbuilder.
Det afspejler nogle kulturelle træk i Asien, som det gør med den mest dominerende i Vesten nemlig Hard Worldbuilding. Men i dag vil jeg præsentere en teknik til Hard Worldbuilding, da det er det jeg er mest velkendt og familiært med.
Følgende punkter er gode at have med i lommen, hvis du vil lave din Worldbuilding lidt mere realistisk.
Det kan man se ved følgende punkter: (I punkterne er det underforstået at det handler om resterne af samfundet, efter en post-apokalyptisk begivenhed.)

1. Niveau af Ødelæggelse og Scenarie
2. Befolkningscentre
3. Militær Kapacitet
4. Økonomisk Kapacitet
5. Lederskab

Punkt 1.
Hvilket katastrofe scenarie snakker vi om.
Her er alle dem jeg kan komme i tanke om:

Rumvæsener
Selvevolution
Kunstig Intelligens
Overnaturlig Fænomen
Naturkatastrofe
Atom Krig
Hungersnød
EMP begivenhed
Holocaust
Total Krig
Økosystem Kollaps
Sygdom
Kønskrig
Sterilitet
                          
Nu da vi har fundet ud af alle tænkelige scenarier vi kan komme i tanke om, kan vi bygge et eksempel.

Lad os sige at vores apokalyptiske begivenhed var forårsaget af en EMP, og et efterfølgende angreb fra Rusland og Iran, der startede en domino effekt der sendte resten af verden på randen af kollaps.
Derved kan vi etablere hvor mange ressourcer, osv. er tilgængelige og hvilket niveau (hvis overhovedet) af internationalt samarbejde der eksistere, og deres måde at kommunikere på.
Så for at besvare Punkt 1. skal vi vide følgende underpunkter.

A) Hvor foregår historien?
B) Hvilke byer overlevede katastrofen?
C)Hvordan påvirker den Apokalyptiske begivenhed samfundet?
D)Hvordan adskiller samfundet sig nu fra under den Apokalyptiske begivenhed?

A) Historien for eksemplets skyld kommer til at foregå i Norge.

B) Mange missil angreb ramte NATO Landene men efterfølgende bombninger af Moskva og Skt. Petersburg samt en komplet destruktion af vestrussisk infrastruktur, satte en stopper for Russernes ekspansion ind i Europa.
Derfor er Norge et oplagt valg da det er ude for Russernes rækkevidde, de 5 g’er spiller også en rolle her, da Norge kan kontrollere trafik igennem Skandinavien, og have en flåde til at dække deres Nordsø Olie.

C) Samfundet påvirkes både af manglen på elektronik efter en global EMP begivenhed, samt efterfølgende angreb fra Iran og Rusland mod NATO Landene, en blodig tofrontskrig brød ud i Mellemøsten og Europa året er start 2068, grupper af Finske soldater går i clinch med russiske regimenter spredt ud over østfronten, der stadig kæmper længe efter den internationale verdens kollaps. Dog er der lommer af civilisation forskellige steder i verdenen, og fremgang er langsomt på vej.

D) Internationalt samarbejde, er stadig aktuelt, og relativt let i Norden taget i betragtning af de overlevende civilisationer i Skandinavien er koncentreret omkring Vigen.
Livet fortsætter med en konstant jagt på olie, og en krig ulmer imellem Bornholm, og Norges tre største bystater der har slået sig sammen.

E) Opsummering Nu har vi styr den Geopolitiske situation, de forskellige ”spillere” på brættet, og en ide om hvordan man kan konstruere regler til sin verden… Kan jeg gå videre til rent faktisk at implementere reglerne i dette eksempel.

Min forståelse er regler er dybt impliceret i min Arkitekt stil som forfatter, altså en der tegner huset op detalje for detalje inden de konstruere huset.
Kontra en Gardner der i højere grad lader et træ gro og spirer, og klipper og passer hvor nødvendigt det er.
Derfor kan mange af de eksempler jeg er kommet med i løbet af artiklen nok mest bruges til arkitekter da jeg har en meget planlæggende stil.

Reglerne vil være defineret ud fra temaet som tidligere beskrevet så skal Worldbuilding afspejle dit tema. Derved skal det også have nogle regler; (Da vi har så meget der skal dækkes og forstås inden vi går videre med hvert punkt er det her punkt med at skabe reglerne havnet et andet sted end hvor jeg ville have gjort det, men for eksemplets skyld er det lettere hvis jeg beskriver det her.)

Reglerne kan svinge fra at være helt intuitivt, til at sætte nogle fysiske og psykiske konsekvenser for handlinger, i form af valg, andre konsekvenser, og poetisk ironi.
Men dette kan svinge, og jeg vil hellere argumentere for at starte med at sætte nogle regler op (hvis man altså vælger at følge denne metode.) Så skal man, hellere kigge på hvor ens karakteres valg går i clinch med hinanden, og den naturlige konsekvens som din karakter ville træffe. (Altså ikke hvor du som forfatter vil have din karakter skal gå hen, men hvor hans naturlige reaktion ud fra hans fortid, karaktertræk, personlighed og mål/løgn/sandhed leder ham hen.) Så kort sagt om man har konstrueret den rigtige ark til den rigtige karakter.
Jeg vil gennemgå hvad en karakter ark i en separat artikel da det er et meget stort emne.
Men her er en kort oversimplificeret gennemgang:
Der findes mange karakterarker, de typiske er Negative Karakter Arker, og den Positive Karakter Ark.
A) Negative Karakter Ark: Karakter har en løgn om deres liv de tror på, karakters løgn bliver testet, de frasiger sandheden der skal frelse dem, og følge ned i løgnens kaninhul
B) Positiv Karakter Ark: Karakter har en løgn de tror på, løgnen bliver testet, den bliver fundet for svag, Karakteren tror på sandheden i stedet for.

Dette er blot en måde at gøre det på men det er den måde der resonere mest med mig.

Det var det for denne omgang. Næste artikel kommer til at handle om Hvad en trope er kontra en kliché og hvordan det kan bruges til at definere og udforske genrer.